
Jeg har simpelthen overgået mig selv *G* Havde den ene sok færdig, men den anden startede jeg på i går ved middagstid. Fik strikket halvdelen af skaftet igår inden aftensmaden. Fik lavet mad, spist, set børnetime, Mathias i bad og i seng. Klokken 19 nul dut lå han i sin seng. Den unge mand var stået op klokken 6 om morgenen - 1½ time før han plejer og det kunne virkelig mærkes. Så han var for længst klar til drømmeland kl 19. Lang aften havde jeg lige pludselig. Fik set tv-avisen, dokumentar på DR1, hørt cd og endnu en dokumentar på TV2 sidst på aftenen. Alt imens jeg altså fik strikket strømpen færdig. Så nu er der 2 nye par til strømpeskuffen. Kan vist godt smide mine allerførste opal-strømper ud nu, selvom jeg har svært ved det. Det er jo mine første opal-strømper og de er så fine i mønsteret. Ingen vilde farver eller noget. Det er dem her. Men der har været HUL på dem et stykke tid, så........
Strømperne på billedet er strikket i fortissima - farve nr. 9048. Har forresten slået op til et par str. 28, i samme garn, så Mathias og jeg kan komme til at "matche". *S*
P.S.: Frede er stadigvæk ikke kommet hjem.....SUK
Det var hurtigt og nu kan du med god samvittighed starte en hel masse nye projekter :-)
SvarSletUlla
p.s. krydser fingre faar katten finder hjem snart
Klapsalve ! Imponerende sokke-spurt.
SvarSletJeg synes altså også det er svært at kassere hjemmestrikkede sokker - har endda præsteret at stoppe min søns sokker for at forlænge levetiden lidt - og det er da bittert at skulle smide skaftet ud - det er jo næsten ikke slidt !!
Måske man skulle overveje at sy en slange af alle skafterne ?!!
Kh Dorte
Hjemmestrik med følelser i - det kan man da ikke bare sådan smide ud - i hvert fald ikke før det virkelig er slidt op - og lappet flere gange. Og Dortes ide med slangen er faktisk ikke så tosset endda!
SvarSletKH
Britt
det kan være, at det bare er mig der er gammeldags? de fleste synes at mene, at det er spild at stoppe strømper, men jeg stopper gladeligt et par gode strømper flere gange (har lige stoppet et rigtig godt par for anden gang... hele stykket under hælen er gråt af stoppegarn nu *S*). Ellers var det da en idé at klippe foden af, sætte skaftet på pindene igen, og så strikke en ny fod i ensfarvet garn der matcher?
SvarSletnå, jeg ville egentlig bare spørge, om hvor mange masker du har på pindene til et par opal strømper i str 28? Jeg skal strikke et par til min niece, og kan ikke helt få størrelsen til at passe...
mange hilsner
Elisabeth
Det er bare så flotte farver, der er i den farvekombination. Jeg har et nøgle liggende, jeg selv skal have strømper i - på et tidspunkt.
SvarSletHåber Frede bare kan mærke foråret og skal ud og se sig lidt omkring, så du snart har ham hjemme igen.
KH Tina
Kan læse at der er flere som har svært ved at smide strømper ud...*G*
SvarSletJeg har dælme da aldrig prøvet at stoppe et par strømper, tror ikke jeg kan finde ud af det, men pille foden op og genbruge skaftet... vi får se, hvad det ender med.
Elisabeth: Jeg har 44 masker på pinden til Mathias str. 28. Han har en meget smal fod, og til ham passer de perfekt. Er nemlig færdig med den første.
For lige at knytte en kommentar til jeres skafter: min fars kone (hun er desværre ikke min mor) genbruger skafterne og strikker nye fødder på dem.
SvarSletJane, det kan være du skal melde dig til katte-hækle alongen og få en substitut :o)
Glæder mig til at høre om projekt str 46. Min mand ønskede sig et par i zebragarnet. Så skal man godt nok gerne ville kede sig :o(
kh Linda
Flotte sokker - jeg er imponeret af at du kan strikke med mønster. Det har jeg kun prøvet i babystørrelse, det var en prøvelse ;-)
SvarSletÅhh hvor jeg håber at Frede vender hjem i god behold. Er han neutraliseret?
Hej Linda.
SvarSletJeg HAR faktisk strikket den første strømpe str. 46 går lige om lidt igang med nr. 2 - dødens pølse.....men hva' gør man ikke for at gøre sin mand glad :-))
Hej Ella.
Sokkerne er ikke strikket i mønster - det er simpelthen garnet, der er lavet sådan, at det danner både farve- og mønsterskift helt af sig selv...Smart ikke. Så det kan du også sagtens. Prøv f.eks at kigge hos www.markno.dk
eller www.bendix.dk
Ja, Frede ER neutraliseret.... Steen kørte 14 km rundt i byen her igår og fandt ham ikke. Men er han blevet kørt ned, kan han jo være fjernet..SNØFT